For at give os de bedste forudsætninger for at udarbejde din trykklare annonce, er der enkelte overvejelser, som I skal gøre jer. Helt grundlæggende er formålet med annoncering at få flere kunder. Når I får muligheden for at tale til jeres målgruppe, hvad vil I så fortælle dem?

I alle tilfælde handler det om, at vi ønsker at dække kundens behov med vores produkter og services. For os at kodeordet: Inspirér kunden og få dem til at slå til med en klar call-to-action.

LESS IS MORE

Simplicitet er ofte mere krævende end kompleksitet, men at ramme sin målgruppe med et klart og simpelt budskab er stærkt

1. Firmalogo

Annoncen som vi udarbejder skal selvfølgelig skabe genkendelighed for målgruppen. Når vi udarbejder annoncen, skal vi derfor som minimum bruge jeres firmalogo.

Krav:

  • Format: .EPS, .AI, .PDF, .SVG
  • Undgå, om muligt, JPG, JPEG, PNG eller lignende komprimerede formater

2. Billeder

Et billede siger mere end tusind ord. Billedet skal både inspirere målgruppen og samtidig give målgruppen en tydelig indikation af, hvad I som virksomhed har at tilbyde dem.

Krav:

  • Gerne 3200X2400 px eller større. Gerne i TIFF, PSD-format eller JPEG/JPG.
  • “Luftigt billede”

Set med grafiske øjne er det langt mere anvendeligt at få taget billeder med masser af luft omkring subjektet. Det er uhensigtsmæssigt med en tæt beskåret komposition, fordi det begrænser den grafiske frihed. Der kan ikke indsættes tekst/logo/grafiske elementer i nogen retninger, hvis subjektet er “beskåret” i f.eks. hår og skuldre. Se forskellen herunder:

Uheldigt beskåret billede
Muligheder med luftigt billede
Muligheder med luftigt billede

3. Tekst

Når man arbejder med tekst i annoncer, skal det være konklusionen der kommer først. Headline/overskriften skal være fængende være klar, kort og konkret. Subhead/underoverskriften er ikke altid nødvendigt, men såfremt den bruges skal den understøtte og forklare/besvare dét spørgsmål, som overskriften måtte give målgruppen.

4. Indsend materiale

Send materialet (logo, tekst og billeder) til os på materiale@boostly.dk. I emnelinjen skriver I jeres annonceID som fremgår af ordrebekræftelsen.
Hvis filerne er for store til e-mails, kan du bede din kontaktperson i boostly om at sende dig et link, hvor du kan uploade dine filer.